Opskrift TIL GASGRILL / wok

Redskaber

  • Wok (eller tykbundet gryde)
  • Paletkniv
  • Bagepapir

Ingredienser

  • 200 g hele mandler med skind (3 dl)
  • 200 g sukker
  • ¾ dl vand


Fremgangsmåde
Hæld sukker, vand og mandler i en wok.

Varm op ved middelhøj/høj varme, indtil sukker og vand bliver til sirup. Rør jævnligt med paletkniven.
Skru lidt ned for varmen, og fortsæt med at koge, indtil vandet er kogt fra siruppen, og sukkeret krystalliserer igen.

Når sukkeret begynder at smelte, skruer du yderligere ned for varmen, så sukker og mandler ikke brænder på.
Fortsæt med at varme massen op, indtil sukkeret smelter og bliver brunt. Det er vigtigt, at du vender mandlerne. KONSTANT med en paletkniv. Sørg for, at de mandler, der ligger i bunden af gryden, hele tiden bytter plads med de øverste.

Når alle mandler har et tyndt lag brunt sukker på sig, lægger du dem på et stykke bagepapir.
Brug paletkniven til at skille de store klumper af mandler og sukker. Bliver de først kolde, er de umulige at skille ad.
Lad dem køle lidt af, og skil de små klumper ad med fingrene.

Variationer:
Hvis du har lyst til at eksperimentere, kan du krydre med vanilje, kanel, kakao eller måske noget helt fjerde.