Opskrift til gasgrill

  • 3 små auberginer
  • ca. 6 spsk. olivenolie
  • salt

Dressing

  • 2 tsk. tahin
  • 5 spsk. græsk yoghurt
  • saft af ½ citron
  • skal af 1 økologisk citron

Topping

  • ½ bundt mynte
  • 1 granatæble
  • 4 tsk. Dukkah

Tilbehør

  • 2 ½ dl couscous
  • 3 dl kogende vand
  • 1 håndfuld mynte
  • kerner fra 1 granatæble
  • 2 spsk olivenolie
  • saft af ½ citron

Halvér auberginerne, og prik huller på skærefladen med en gaffel. Gnid olie ind i auberginerne, og drys med salt. Grill dem på begge sider ca. 10 minutter på hver side, indtil kødet er helt blødt, og kan moses med en gaffel.
Rør ingredienserne til dressingen sammen, og smag til.
Lad auberginerne køle en smule af, og top så med dressing, hakket mynte, granatæblekerner og et drys dukkah.

Kom couscousen i en skål, og hæld kogende vand over. Film skålen, og lad det trække i ca. 10-15 minutter. Hak mynten fint. Når couscous’en har trukket færdig, røres der rundt i den med en gaffel, så alle de små korn falder fra hinanden. Frigør kernerne fra granatæblet, og bland olie, citronsaft, mynte og granatæble i couscous’en og smag til med salt.

TIP: Retten er et lækkert match til fx grillede lammekoteletter eller grillet kyllingefilet.

Flere opskrifter fra The Food Club

Ditte Ingemann, fra bloggen The Food Club, har en lang liste af kogebøger bag sig, og er altid at finde i et køkken eller bag et kamera. Ditte evner at gøre det søde lidt sundere og mikser utraditionelle ingredienser til nye fantastiske resultater. Find flere af Dittes opskrifter på thefoodclub.dk

Besøg The Food Club