Opskrift TIL GASGRILL

Ruller

  • 2 auberginer
  • olivenolie
  • 1 dl bulgur
  • 1 rødløg
  • 1 håndfuld mynte
  • 1 håndfuld koriander eller persille
  • 3 spsk. mandler

Dressing

  • 1 spsk. tahin
  • skal fra 1 økologisk citron
  • saft fra ½ citron
  • salt og peber
  • 2-3 spsk. olivenolie

Skær auberginerne på langs i tynde skiver og pensl dem med olivenolie på begge sider.
Kom skiverne på en varm grill og grill dem på begge sider, indtil de får grillstriber og bliver helt bløde, ca. 3-4 minutter.

Skyl og kog bulguren efter anvisning på pakken.

Mens den koger, hakkes rødløg, mynte, koriander og mandler.

Rør ingredienserne til dressingen sammen og smag den til.

Når bulguren er kogt, og mens den stadig er varm, tilsættes de øvrige ingredienser og det hele blandes godt sammen.

Kom en skefuld af blandingen på en grillet skive aubergine og rul den sammen.
Fortsæt indtil alle aubergineskiver og bulgurblandingen er brugt op.

Tip: Skift gerne bulguren ud med linser eller bønner, og server rullerne med masser af grøn salat. Har I lyst til et stykke grillet kød, kan retten fint fungere som tilbehør.

Flere opskrifter fra The Food Club

Ditte Ingemann fra bloggen The Food Club har en lang liste af kogebøger bag sig, og er altid at finde i et køkken eller bag et kamera. Ditte evner at gøre det søde lidt sundere og mikser utraditionelle ingredienser til nye fantastiske resultater. Smag på Dittes lækre grillretter her og glæd dig over, at grillretter også kan være enkle og grønne. Find flere af Dittes opskrifter på thefoodclub.dk

Besøg The Food Club