Opskrift TIL GASGRILL

  • 1 kg jomfruhummere
  • 2 spsk. olie
  • Friskkværnet sort peber
  • 1-2 fed hvidløg
  • 1 grøn chilipeber, med eller uden kerner
  • 2 spsk. sukker
  • 2 spsk. fiskesauce
  • 1-2 limes
  • ½ bundt koriander

 

Flæk jomfruhummerne på langs og fjern den sorte tarmstreng. Pensl med olie, og drys med peber. Knus hvidløg og chilipeber i en morter, og vend sukker og fiskesauce i. Rør, til sukkeret er opløst, og smag til med limesaft. Snit korianderen fint, og vend det i dippen.

Grill de flækkede jomfruhummere på skalsiden i 2-3 min., og servér dem med korianderdippen.

Tip: Brug også den lækre dip til grillede krabbekløer eller rejer.

 

Flere opskrifter fra Foodfanatic

Nadia Mathiasen henter meget af sin inspiration fra Thailand, hvor hendes mor kommer fra. Det giver et fantastisk mix af asiatiske smage og nordiske råvarer, som også passer perfekt til grillen. Mød Nadia på foodfanatic.dk.

Besøg Foodfanatic