Opskrift til gasgrill

Rejer

  • 500 g rå rejer med skal
  • 4-5 spsk. basilikumspesto
  • 8 grillspyd

Salsa

  • ½ ananas
  • 1 rødløg
  • 1 rød peberfrugt
  • 1 bdt. koriander
  • ½ - 1 rød chili
  • saft fra 1 lime
  • 1 spsk. mørk sesamolie
  • salt

Vend rejerne sammen med pesto og kom dem på grillspyd.
Grill rejerne i ca. 2 minutter på hver side.

Skær ananas ud i små tern og kom dem i en skål.
Hak rødløg, peberfrugt, koriander og chili fint og vend det sammen med ananas.
Pres saften fra 1 lime udover, tilsæt sesamolie og smag til med salt.

Server rejerne sammen med ananas-salsaen.

Tip: Ønsker du en mere intens salsa, så kan du grille ananassen en smule. Prøv også at kombinere retten med grillet tun.

Flere opskrifter fra The Food Club

Ditte Ingemann fra bloggen The Food Club har en lang liste af kogebøger bag sig, og er altid at finde i et køkken eller bag et kamera. Ditte evner at gøre det søde lidt sundere og mikser utraditionelle ingredienser til nye fantastiske resultater. Smag på Dittes lækre grillretter her og glæd dig over, at grillretter også kan være enkle og grønne. Find flere af Dittes opskrifter på thefoodclub.dk

Besøg The Food Club