Opskrift TIL GASGRILL

Pizzadej – giver 2 pizzabunde

  • 4 dl vand
  • 5 g gær
  • 4 spsk. surdej, kan undlades og erstattes af vand
  • 2 tsk. havsalt
  • Ca. 300 g ølandshvedemel + ekstra til udrulning, alm. hvedemel kan sagtens bruges
  • Ca. 200 g durum mel

Fyld

  • 200 g svampe, f.eks. champignoner
  • 1 spsk. olivenolie
  • 1 sød kartoffel
  • 200 g blød gedeost
  • Frisk rosmarin
  • Olivenolie

Pizzadej: Rør vand, gær, surdej og salt sammen. Tilsæt mel lidt ad gangen, indtil dejen er smidig. Lad dejen hvile i ca. 30 min. Del dejen i to dele, og rul dem tyndt ud på et meldrysset bord, ca. 32 cm.

Skær svampene i skiver og rist dem på en varm pande i olie i ca. 3-5 min., og krydr med salt og peber. Skær kartoflen i meget tynde skiver, brug fx et mandolinjern, og skær dernæst gedeosten i skiver.

Top pizzabundene med skiver af sød kartoffel, gedeost og stegte svampe. Hak rosmarin, og drys over pizzaerne sammen med en smule olivenolie.

Grill pizzaerne en ad gangen på en opvarmet bagesten med bagepapir ved ca. 340-350 grader i ca. 10-12 min.

 

Tip: Søde kartofler er faktisk ikke kartofler, men en rodfrugt, der ligner kartofler rigtig meget. De har en dejlig mild og sød smag, og bliver spist i store dele af verden. Brug den på pizzaen her, men prøv også at lav mos med den, brug den som tilbehør til gryderetter eller lav hjemmelavede pomfritter med dem.

Tip: Har du ikke tid til selv at lave pizzadejen så køb en god færdiglavet dej.

 

Flere opskrifter fra The Food Club

Ditte Ingemann fra bloggen The Food Club har en lang liste af kogebøger bag sig, og er altid at finde i et køkken eller bag et kamera. Ditte evner at gøre det søde lidt sundere og mikser utraditionelle ingredienser til nye fantastiske resultater. Smag på Dittes lækre grillretter her og glæd dig over, at grillretter også kan være enkle og grønne. Find flere af Dittes opskrifter på thefoodclub.dk

Besøg The Food Club