Opskrift TIL GASGRILL

Crumblekage

  • 40 g mel
  • 95 g rørsukker
  • 50 g havregryn
  • 35 g mandelmel
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • 50 g smeltet smør
  • 160 g rabarber 

Flødeskumsskyr

  • 1,5 dl piskefløde
  • 1 spsk. skyr

Start med flødeskumsskyren ved at pisk fløden stiv i en skål, og vend til sidste skyr i med en ske. Sæt på køl.

Bland de tørre ingredienser til kagen i en skål.
Smelt smørret på sidebrænderen på grillen.
Rør det smeltede smør godt sammen med den tørre masse.
Skær rabarberne i tynde skiver ca. 2-3 mm.

Tag 8 stykker stanniol (ca. 25 cm i længden) og spray eller smør dem med fedtstof.
Fordel crumblemassen og rabarberne i 4 lige store dele.
Kom først crumble, dernæst rabarber og afslut med lidt ekstra crumble på et stykke stanniol, kom et stykke stanniol på toppen og fold kanterne, så du får en stor flad pakke med crumble. Fortsæt indtil du har fire pakker.

Grill hver pakke med crumble i ca. 10 minutter ved mellemhøj varme. Vend pakkerne en gang undervejs.

Fordel den grillede crumble på små tallerkener og top med luftig flødeskumsskyr.

Tip: Brug også sommerens bær og frugt i din crumble, som for eksempel hindbær eller brombær, æbler eller pærer.

Flere opskrifter fra Cute Carbs

Tóra Effersøe Mortensen er digital journalist og kvinden bag bloggen Cute Carbs. Tóra skriver om søde sager, fordi hun ganske enkelt bare elsker at bage og spise gode kager. Hun samler inspiration fra hele verden på sin online færd, og så henter hun også opskrifter fra sin færøske familie, der altid har noget nyt og spændende bagværk i ovnen.

Besøg Cute Carbs