Opskrift TIL GASGRILL

Bøffer

  • 1 lille rødløg
  • 2 spsk. syltede jalapenos
  • 100 g sorte bønner, kogte
  • 100 g majskerner
  • 2 tsk. stødt spidskommen
  • salt og peber
  • 250 g hakket oksekød

Andet

  • 2 avocadoer
  • 2 store tomater
  • 4-8 salatblade
  • 4-6 spsk. mayonnaise
  • 1 spsk. chilisauce
  • 4 burgerboller

 Valgfrit

  • koriander
  • ketchup

Kom løg, jalapenos, bønner, majs, spidskommen, salt og peber i en foodprocessor og bland det sammen til en grov mos. Ælt det godt sammen med oksekødet og form 4 store bøffer ud af blandingen. Grill bøfferne på en varm grill i ca. 4-5 minutter på hver side, til de er gennemstegte.

Skær avocadoerne ud i tynde skiver. Skær tomaterne ud i tynde skiver og skyl salatbladene grundigt. Rør mayonnaise sammen med chilisauce – juster selv alt efter hvilken styrke, du kan lide. Varm burgerbollerne på grillen.

Burgerne samles med skiver af avocado, tynde skiver tomat, salatblade, mayo og evt. ketchup og frisk koriander – eller det tilbehør, du kan lide.

Flere opskrifter fra The Food Club

Ditte Ingemann fra bloggen The Food Club har en lang liste af kogebøger bag sig, og er altid at finde i et køkken eller bag et kamera. Ditte evner at gøre det søde lidt sundere og mikser utraditionelle ingredienser til nye fantastiske resultater. Smag på Dittes lækre grillretter her og glæd dig over, at grillretter også kan være enkle og grønne. Find flere af Dittes opskrifter på thefoodclub.dk

Besøg The Food Club