Opskrift TIL GASGRILL

Marinade til kødet:

  • 1 dl soja
  • ½ dl vand
  • 2 spsk. risvin
  • ½ dl sukker
  • 1 fed hvidløg, fint hakket
  • 20 g ingefær, fint revet
  • 1 spsk. fint hakket chili, grøn

 

Salat

  • 400 g oksekød, gerne filet eller mørbrad, i super tynde skiver
  • Lidt olie til stegning
  • 1 spsk. sesamfrø
  • 300 g små, modne tomater
  • 1 rødløg
  • 1 agurk
  • Lidt limesaft
  • Evt. lidt salt
  • 1 grøn chili, i tynde skiver, mængde efter smag
  • Groft plukket koriander

 

Kom soja, vand, risvin, sukker, hvidløg og ingefær i en kasserolle og kog det op. Lad det simre i 5 min. og lad det køle af. Kom chili i. Vend oksekødet med en smule olie og grill det på en knaldvarm grill, ganske kort på hver side. Vend det varme kød med marinade og sesamfrø.

Skær tomaterne i mundrette stykker. Snit løget i tynde både. Flæk agurken, skrab midten ud med en teske og skær dem i både. Vend grøntsagerne med kød og marinade. Smag til med limesaft og evt. salt og servér straks med chili og koriander på toppen.

Spis salaten som en hovedret med ris eller godt flute til.

 

Tip: Marinaden er inspireret af en teriyakisauce. Skal det gå stærkt, kan du bruge en god, færdig teriyaki og smage den til med frisk chili.

 

Flere opskrifter fra Louisa Lorang

Louisa er forfatter til et utal af kogebøger, kendt fra Go’Morgen Danmark, en del af kokke-teamet hos Aarstiderne, blogger og meget mere.

Besøg Louisa Lorang