Opskrift TIL GASGRILL

Gris

  • 500 g nakkefilet
  • 1 tsk. paprika
  • ½ tsk. spidskommen
  • ½ tsk. cayennepeber
  • ½ tsk. stødt chili
  • ½ tsk. oregano
  • 1 spsk. olie

Tortillas

  • 250 g hvedemel
  • 1,5 dl vand


Hvidløgsdressing

  • 1 fed hvidløg
  • 2 dl cremefraiche
  • 1 nip sukker
  • 1 lime
  • Salt, peber


Øvrigt

  • ½ stort spidskål eller 1 lille
  • 1 bdt. koriander
  • 2 limes
  • 1 nip sukker
  • ½ rødløg
  • salt og peber

 

Dressingen laves ved at knuse hvidløget, bland det med cremefraiche, og smag til med sukker, limesaft, salt og peber.

Skær nakkefileten i tynde skiver.
Bland paprika, spidskommen, cayennepeber, chili og oregano med olie, salt og peber.
Gnid blandingen ind i kødet, og lad det trække på køl.

Rør hvedemel, vand og lidt salt sammen i en skål, og ælt det til en elastisk dej.
Del dejen i 16 kugler, og rul dem så tyndt ud som muligt.
Bag hver tortilla på en tør pande på grillristen i ca. 1 minut på hver side, til dejen bobler op.
Dæk dine tortillas med et rent viskestykke.

Snit spidskålen og halvdelen af korianderen, og bland begge dele med limesaft, sukker, salt og peber.
Skær rødløget i fine strimler.

Grill kødet, og skær det i tynde skiver.
Kom lidt kød på hver tortilla, top med kålsalat, hvidløgsdressing og rødløg, og pynt med den resterende koriander.

Tip: Har du travlt, kan du købe gode færdiglavede tortillas i de fleste supermarkeder. Dem kan du blot varme på grillen inden servering.

Flere opskrifter fra Foodfanatic

Nadia Mathiasen henter meget af sin inspiration fra Thailand, hvor hendes mor kommer fra. Det giver et fantastisk mix af eksotiske smage og nordiske råvarer, som også passer perfekt til grillen. Mød Nadia på foodfanatic.dk.

Besøg Foodfanatic